fbpx

100 kørere tilmeldt Danish eSport Racing Championship

Det er med stor glæde at Danish eSport Racing Championship nu har rundet 100 tilmeldinger til den første udgave af Danish eSport Racing Championship. Blandt de tilmeldte findes kørere som Nicki Thiim, Lasse Sørensen, Daniel Lundgaard, Kasper H. Jensen, Frederik Vesti m.fl. , kørere som alle har gjort det godt på virkelighedens nationale -såvel som internationale scene.

Dog er det stadigt for tidlig at favorisere de garvede racerkører.  Flere af ligaens sim racere har kørt over 1000 træningsomgange før åbningsløbet på Nürburgring GP banen, de er dermed mere end klar til at tage kampen op mod de prominente racerkørere og resten af feltet. Blandt sim racerne handler det om at holde øje med navne som Dali Jankovic, Stefan Overgaard Kristensen, Jesper Holmgaard ,Thomas Hjeresen, Egil Sandberg, Jesper Nyvang Pedersen. 

 
30 kørere på hver server
Før hvert løb i Danish eSport Racing Championship skal kørerne kvalificere sig. Der afvikles derfor pre-kvalifikationer, hvor de kørernes hurtigste tider afgør hvilken server de starter på til løbet. De 30 hurtigste kørere starter på server 1, de næste 30 hurtigste kørere starter på server 2 osv. Får man ikke sat en tid i pre-kvalifikationerne, er det ikke tilladt at stille op til det pågældende løb.
 
Live broadcast
Alle løb i Danish eSport Racing Championship sendes live via racespot.tv på youtube. Gennem sæsonen vil forskellige kommentatorer gæste studiet og der være god mulighed for at få et godt indblik i hvad eSport Racing egentlig er.