Passion for eSport Racing

eSport Racing Danmark (ESR) er skabt af folk med stor passion og erfaring indenfor virkelighedens motorsport -såvel som virtuel racing. I foråret 2018 indledte ESR samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU), Automobil Sports Klubben Hedeland (ASKH) og Danmarks Idræts Forbund (DIF). Dette har åbnet døren for Danmarks første officielle eSport Racing Mesterskab. Mesterskabet skydes igang den 7. November med navnet Danish eSport Racing Championship (DERC).

ESR’s ambition er at organisere en professionel liga hvor gokartkørere, bilsportskørere, simracere, både professionelle og amatører kan holde sanserne skarpe. Gennem et aktivt forum på hjemmeside og sociale medier, ønsker ESR at udbrede simulations racing i Danmark. Velorganiserede løb med løbsdommere, streaming og kommentatorer sikrer et professionelt setup for deltagere og seere.